Totalproduktion

Hvem er Totalproduktion

Håndværket, den faglige stolthed og evnen til at kommunikere er grundlaget for Totalproduktions virksomhed.

Igennem mere end 15 år har Totalproduktion opbygget en bred kreds af kunder. Vore produkter omfatter håndværksmæsige løsninger i forbindelse med  TV studier, Teater, Udstillinger, prototyper, Filmkulisser, Event, Messestande, Interiør og indretningen af forretninger.

Det er Totalproduktions ambition at være blandt de førende inden for scenografisk produktion, udstillingsopbygning og individuelt aftalte projekter. Totalproduktion udbyder sit faglige knowhow i en kombination med stor erfaring i produktionsledelse og planlægning.

Totalproduktion kan varetage hele forløbet fra tegning til model over budgetlægning og frem til den konkrete gennemførelse af projekt. Hos Totalproduktion arbejder vi hele tiden for at tilbyde den bedste service og kvalitet inden for vores produktområder.

Målet er at udvikle de helt rigtige løsninger for vore kunder, når vi udfører de praktiske opgaver i forbindelse med opbygningen af scenografier, indretningsopgaver og udstillingskoncepter.

Det gør vi ved løbende at tilpasse vores medarbejdersammensætning ud fra de konkrete projekter. En gruppe af kernemedarbejdere sikrer at kontinuiteten og Totalproduktions kompetencer bevares på et højt specialiseret niveau.